Få et rent og lækkert køleskab

Hvornår har du sidst rengjort dit køleskab? Køleskabe kan være et paradis for bakterier, du må derfor ikke glemme at give det en tur engang imellem.

Sådan rengører du dit køleskab

Vi har samlet vores seks bedste råd til at gøre køleskabet rent. Disse er følgende:

  1. Tøm dit køleskab og sluk for strømmen. Har du en køletaske, kan du lægge de madvarer, som ikke tåler varme i den.
  2. Lav en balje med varmt vand og opvaskemiddel, og vask dit køleskab både indvendigt og udvendigt med det. Slut af med at vaske det af med koldt vand uden sæbe.
  3. Det er vigtigt, at du ofte renser afløbshullet i køleskabet, da det ellers stopper til, hvilket kan medføre vand i køleskabet. Afløbshullet finder du bagerst i køleskabet, under køleelementet. Rens det med en vatpind eller piberenser.
  4. Efter køleskabet er blevet rengjort bør eventuelt is på køleelementet være tøet op, hvis ikke bør du lade køleskabsdøren stå åben indtil det er smeltet.
  5. Når køleskabet er tørt, kan du lukke køleskabsdøren og tænde det igen. Er det kun en enkelt hylde, der trænger til at blive gjort rent, er der ikke grund til at slukke køleskabet.

Gode råd til en rent køleskab

  • Rengør minimum dit køleskab hver anden måned.
  • Undgå at overfylde dit køleskab
  • Gør afløbsrenden ren, så vandet kan løbe fra.
  • Pak altid dine madvarer ind, når du sætter dem ind i køleskabet.

Hold dit køleskab rent og spar penge

Et rent køleskab bruger mindre energi. Dette gælder især, hvis du er god til at smide gamle madvarer ud, så de ikke står og fylder i køleskabet. Jo flere madvarer du har i dit køleskab, desto mere strøm bruger det. Selvom der ikke er tale om den helt store besparing, vil du stadig spare lidt på elregningen ved at holde dit køleskab rent.

Få flere tips på gram.dk

Skriv et svar