Herunder vil jeg fortælle lidt i tekst og billeder, om mit udstyr til at brygge øl på.
| Her er pladsen i kældergaragen hvor jeg brygger øl, fliser på gulv og lidt op ad væggen | Jeg har installeret pc i kælderen tilkoblet internettet. Pcéren bruges til at styre temperaturen i brygforløbet ( på forsøgsbasis) anvendes ikke mere, på grund af ustabil registrering af temperaturen. | |||
| Gruekedlen er grundstenen i mit ølbrygnings setup, hertil har jeg fået lavet en indsatsgryde, som i bunden er perforeret med 2½ mm. huller. Hejset er lavet så jeg nemt kan hejse indsatssien med kogt malt, som typisk kan veje 20-25 kg. Samtidig er der sat på hjul på begge dele, så det nemt kan flyttes. Detaljer om hejs kan ses | ![]() | Taphane med kugleventil, monteret med lynkobling for nem til og frakobling af slanger, bl.a. til recirkulering af urten. Ændring af taphane kan ses HER | ||
![]() | I bunden af gruekedlen har jeg fået indsat et 2000 w varmelegeme, det er for bedre at kunne styre temperaturen i mæsken. Bliver ikke brugt så meget nu, siden jeg har fået gasstyring. Detaljer her | Her ses varmelegemet inden monteringen. Varmelegemet er fra en OBH El-kogekedel, købt for 20 kr. i genbrug. | ||
| Her min cirkulationspumpe Totton NDP25/4 230/50hz med kuglehane på udgangen, her styrer jeg hastigheden på gennemstrømningen op til fordelerringen.
| | Her min hjemmelavede modstrømskøler, den kan køle 50 liter urt ned fra 100 grader til 26 grader på ca. 20 minutter.
| ||
| Strømforsyning, med variabel hastighed anvendes bl.a. til magnetomrøreren. Har også forsøgt anvendt den til 12 v viskermotor, som blev brugt som røremaskine, men indtil videre ikke særlig godt.
| Her min magnetomrører med juice gærstarter. Men jeg er mere gået over til at bruge urt fra brygningen som gærstarter, det har jeg gode erfaringer med. | |||
![]() | Jeg har anskaffet mig en maltmølle, det er en justerbar JSP, hertil har jeg koblet en motor. | Magnetomrøreren set fra bunden af. Denne bliver kun brugt en gang imellem | ||
Omdrejningshastigheden skal helst ligge på 2-300 omd./min. |
| Måleredskaber: | ||
| Diverse børster til rengøring, anvendes kun til rengøring af brygudstyr. | ![]() | Diverse måle og hjælpemidler, som kun anvendes til ølbrygning | ||
![]() | Diverse rengøringsmidler. Grundrens er et udmærket middel til rengøring. | ![]() | Refractometer, anvendes til at måle sukkerindholdet i mæsken. I kombination med BeerSmith kan jeg udregne alc. %. | |
![]() | Kulsyreflaske med trykregulator og manometer, tilkoblet på siden af køleskabet ved hjælp af en lynkobling. Jeg kan frakoble kulsyren og tage fustage og kulsyre med til givne lejligheder. | Jeg har lavet det sådant, at jeg kan have 3 Cornelius fustager i køleskabet. Jeg har skåret hylderne på lågen væk og pålimet en acrylplade i stedet. Med 3 kuglehaner kan jeg lukke af for hver enkel fustage. | ||
![]() | Kapselapparat, variabel indstilling i højden. Her påsat en træplade | ![]() | Et arsenal af forskellige kapsler. Her er jeg med i fælleskøbet af kapsler påtrykt med Haandbryg logo. | |
| Vores gamle gode køleskab, bliver nu brugt til at gære øllet i, det er nemt at styre temperaturen med mit UT 100 termostatur. Der kan sagtens være 2 styk 30 liters. | ![]() | Her er gærspand monteret med flaskepåfylder. Den fungerer således at når påfylderen rammer flaskens bund, påvirkes en lille tap og lukker dermed op for tilgangen af øllet, når man sænker flasken fra påfylderen stopper påfyldningen igen, dette sker uden at øllet iltes. | ||
![]() | Her en af de sidste investeringer, en stål gæringstank på 120 l. er stillet i et skab, hvor jeg kan danne varme i, men jeg kan ikke køle i det, så det bliver et problem i sommermånederne Har ønsket om en høj skabsfryser til denne. | ![]() | 2 stk. 30 L Gærspande med gærrør og taphane. | |
| Fordelerring i kobber, med beslag for montering på indergryden. Lynkobling for slanger | ![]() | Køleskab som fadølsanlæg. Taphanen oven på er en Ceres taphane med reduktionsventil. Jeg anvender også picnic taphaner | ||
| Vægt til afvejning af malten. Jeg har planer om at vægt og maltmølle må kunne indbygges i et lille skab på hjul, så man undgår alt for meget maltstøv. | .Her ses skabet med maltmølle og spanden er helt lukket inde ved valsningen | |||
![]() | Termostatur med føler, UT 100, købt over nettet på adressen www.elv.de til ca. 300 kr. inkl. fragt. (i 2006) Nemt at indstille for ind og udgang, fra - 40 til + 99,9 grader | ![]() | Jeg startede med en hjemmelavet kobberchiller til afkøling af urten. Derefter ændrede jeg den til en modstrømskøler, den var faktisk meget effektiv. | |
![]() | Så anskaffede jeg mig en pladekøler til nedkøling af urten. Har prøvet den nogle gange, men den er ikke så effektiv, som min hjemmelavede modstrømskøler i kobberrør. | ![]() | Jeg anvender nu en pladekøler/ gennemstrømnings element beregnet til opvarmning af varmt vand, jeg vil så bare bruge det modsat, nemlig afkøling af kogende urt. Den er fantastisk effektiv, og minimere vandforbruget. | |
![]()
| Føleren fra termostaturet har jeg sat i et T stykke, for det meste lige efter pladekøleren, det er så det som styrer sluk og tænd af magnetventilen til gassen. Anvendes også ved nedkøling af urten. | ![]() | Har nu prøvet lavet nogle bryg, og kølet 50 liter urt fra 100 grader til 26-28 grader på ca. 15 min. fantastisk effektivt. | |
![]() | Her er køleelementet tilsluttet pumpe og gruekedel. Jeg har nu brugt det til flere bryg, det fungerer aldeles fortræffeligt. Der har ikke været problemer, det skulle lige være at kunne skrue langt nok ned for det kolde vand, så urten ikke bliver for koldt. | Kølevandet anvendes enten til den næste bryg, eller til rengøring efter brygning, så det er ikke meget vand der går til spilde. jeg anvender ca. 100 liter vand til nedkøling af 50 liter kogende urt. Kølevandet er ca. 65-70 grader varmt når det kommer ud. | ||
![]() | Mit øl hældes dels på fustager, men også på flasker, flaskerne er nemmere at transportere | ![]() | Flaskeskyller, en rigtig god hjælp til efterskylning af flaskerne. | |
![]() | Men fustagerne er meget arbejdsbesparende, såvel med rengøring som påfylding. Med fustagerne syntes jeg også, at det er nemmere at styre kulsyretrykket. | Her monteret på væggen med tilslutning af vand | ||
![]() | Jeg har investeret i gasstyring med en magnetventil, så når det bliver kørt ind, vil det være den måde jeg hovedsaglig styrer opvarmningen på. | ![]() | Jeg har nu prøvet det på flere bryg og det fungerer rigtig godt, det kræver lidt indkøring, bl.a. hvad skal termostaturet stå på, og hvornår skal jeg dæmpe for gassen i forhold til dette. Men jeg vil sige, at det næsten er en nødvendighed at have sådan en styring på. | |
| Her er gasstyringen færdigmonteret. Vågeblusset peger nu ind forbi antændingshullet. Det fungerer perfekt. Vågeblussets størrelse reguleres med den blå kuglehane, og så har jeg en kuglehane, hvor jeg kan lukke for gassen til gruekedelen. | Kogekedel, god til at desinficere i små mængder, vand til opløsning af gær mm. | |||
![]() | Har anskaffet mig en el-gryde 1800 w, købt i Lidl. Har efterfølgende udskiftet plastik taphanen med en kugleventil. Og så har jeg monteret liggeunderlag på gryden for bedre/nemmere kan holde temperaturen. Den skal hovedsaglig bruges til opvarmning af spargevand på 77 grader | ![]() | Har anskaffet en damprenser til at desinficere hane, slanger, krus, evt. flasker mm. | |
| Sprøjte som kan pumpes op med tryk, bruges til at rense fustage mv. Der kan iblandes rensevæske og dermed pumpe væsken gennem koblingerne med tryk. | Her ses kobling fra fustage påskruet beholderstudsen, den kan så forbindes med slange til fustagen. | |||
| Har hjemmegjort en Fly sparging. Den er lavet af nogle John Guest koblinger samt lidt andet fra rodekassen. | Humlepose monteret på en ring, holdt oppe af 3 stænger Posen er en meget finmasket vaskepose. | |||
| T-koblingen sidder fast på de 3 rør, men i koblingen lige over, har jeg pillet O-ringen ud, men den kan stadig godt blive siddende og kører let rundt. | Humlen vejes op i plastikkrus mrk. i rækkefølgen det skal tilsættes. | |||
| Her anvender jeg en elgryde til opvarmning af spargevand til 77 grader. Den står så højt at det kan give trykfald til at spargearmene kan drives rundt og for dele vandet i mæsken. | Injektions kogeplade, til kogning af sukker til karbonering og fremstilling af kandis. | |||